Jens Hendeliowitz

Pas på Dronning Ingrids minde

Jens Hendeliowitz, Landskabsarkitekt, maa., cand hort., mdl.

Privatpraktiserende landskabsarkitekt, forfatter og foredragsholder

Har arbejdet med restaurering, genskabelse og fornyelse af statens historiske slotshaver, bl.a. genskabelsen af barokhaver ved Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot, fornyelsesprojekter for Kongens Have og palæhaverne ved Amalienborg.

Har udarbejdet udviklingsplanerne og været rådgiver for private godser og herregårde, bl.a.  Knuthenborg Gods, Bregnerød Gods, Gisselfeld Kloster, Dragsholm Slot, Krengerup Gods, Rosenvold Gods og Ørsholt Gods.

Tegnet og projekteret villahaver, friarealer til boligbebyggelser og børneinstitutioner m.m..

Jens Hendeliowitz har skrevet bogen ”Danmarks Kongelige Haver”, og han har også været tilknyttet Gråsten Slotshave. Han kender slotshaven indefra, og har mange bekymringer omkring den. Vi har fået lov til at citere fra ”Danmarks Kongelige Haver.

Han skriver:

Samlermani

Haveentusiaster får af en eller anden grund ofte en plantesamlermani. Dronning Ingrid var ingen undtagelse. I denne have findes samlinger af geranier, primulaer, hortensier og roser. På Gråsten findes roser overalt. Buskroser, buketroser, nye rosensorter, gamle duftende rosensorter, lave roser, høje roser, slyngroser op ad slottets mure og på hegnet omkring tennisbanen. Mest berømt i haven er den hvidgule duftende Rosa helenea, der kravler mange meter op i de gamle gråstenæbletræer. Lige uden for haven ved Det Lille Hus findes endnu en rosenhave, som ses på tegninger helt tilbage fra 1940’erne. Haven består af kvadratiske bede skåret ud i græsplænen. Hvert kvadrat har kun en enkelt sort. Også her er der ustandseligt blevet eksperimenteret med nye sorter. Antallet af kvadrater og antallet af sorter har varieret gennem årene. Det startede med 12, som udviklede sig til 30. Nu er antallet reduceret til 15.

Gartneriet

Fra haven ved Det Lille Hus er en mørkegrøn låge i muren adgangen til gartneriet på den anden side af landevejen. Gartneriet var en uundværlig del af de gamle slots- og herregårdshaver. Gartneriet var produktionsenheden, der leverede frugt og grøntsager til den daglige husholdning og snitblomster til de mange blomsterdekorationer, der skulle pynte i slottets saloner. Produktionen af sommerblomster foregik i gartneriets drivhuse og mistbænke. I drivhusene opbevaredes også mange af de planter, som ikke tåler  den danske vinters lave temperaturer.

Desværre er gartnerierne som en del af havekulturen næsten forsvundet helt fra de danske slots- og herregårdshaver, men i Fredensborg og Gråsten Slotshaver findes de stadig, om end i langt mindre omfang end tidligere.

For dronning Ingrid var gartneriet og drivhusene en nødvendighed. Det var et levende værksted, hvor frø blev sået af de blomstersorter, som dronningen i vinterens løb havde bestilt hjem fra England. De blev alle inspiceret og afprøvet, inden de fik anvist en plads i havens blomsterbede. Det var også her gartnerne såede frø fra sorter, som ikke mere var i handlen. Hvert efterår høstes frø fra havens gamle planter. I en lang årrække producerede det lille gartneri mere end 40.000 sommerblomster, som alle fik en nøje udvalgt placering i haven. I  urtehaven høstes jordbær, asparges, kartofler og mange slags kål og salater.

Havens fremtid

Det har været tanken at bevare Gråsten Slotshave i den ånd, som dronning Ingrid har skabt den. Naturen er igen under dronning Ingrids kyndige vejledning blevet en integreret del af haven, hvor skoven, søerne, kornmarkerne og den vilde flora ubemærket glider over i en kultiveret blomsterpragt, der pryder slottets nærmeste omgivelser. Gråsten Slotshave blev fra 1759 anlagt som en af landets første engelsk-romantiske landskabshaver. Idealerne fra denne periode i havekunstens historie, hvor det omgivende landskab blev en del af havekompositionen, er bragt til live. Samtidig bragte dronningen med sin blomsterglæde den moderne havekultur ind i havehistoriske sammenhænge i Gråsten Slotshave er det lykkedes at opnå en helhed og harmoni mellem de genskabte havehistoriske billeder og farverige moderne tilføjelser.

Det har også været tanken at bevare gartneriet. Det har stor havehistorisk interesse og værdi at bevare produktionsapparatet, fordi det kun findes ganske få steder i landet. I et forsøg på at bevare den stemning og det præg som dronningen gav Gråsten Slotshave, skal gartneriet producere de blomster til haven, som dronning Ingrid satte særlig pris på. Gartneriet producerer i dag ca. 20.000 sommerblomster. Det kan måske lyde af meget, men fordelt på ca. 50 forskellige slags bliver det kun 400 af hver. Det er et forsvindende lille antal, hvis planterne skal købes på moderne produktionsgartnerier. De er oftest højt specialiserede og er ikke særlig villige til at påtage sig sådanne særopgaver. Lukkes gartneriet i Gråsten, er den del af havekulturen i fare for at gå tabt. Gartneriet er en vigtig del af den havehistoriske kulturarv.

Man må håbe, at kongefamilien også i fremtiden vil benytte Gråsten Slot som sommerresidens, så dronning Ingrids have ikke lider samme skæbne, som den lille pige med svovlstikkerne.

Vi kan kun anbefale at læse hele Jens Hendeliowitz’s bog ”Danmarks Kongelige Haver”. Og som tilføjelse kan det tilføjes at man allerede har reduceret gartneriet væsentligt siden denne bog blev skrevet. Produktionen og brugen af sommerblomster er næsten stoppet. De kom sidste år fra en produktionsskole.

Gråsten Slot er en af Sønderjyllands kendeste og smukkeste turistattraktioner. Den perfekte beliggenhed i umiddelbar nærhed af natur, sø, fjord og ikke mindst den driftige handelsby Gråsten.

Åbningstider

Hvem er online

Vi har 13 gæster og ingen medlemmer online