Slotskirken

Gråsten Slotskirke

Allerede fra begyndelsen af 1600 tallet har der ligget et slot på den nuværende Gråsten Slots plads, opført af Gregers Ahlefeldt (1577 – 1616). Om her var et kapel vides ikke, men storkansleren Frederik Ahlefeldt (1623 – 1686) havde ansatte hofpræster. Den nuværende slotskirke er det eneste, der er tilbage af det oprindelige barokslot, der nedbrændte i 1752.

Når man ser på de ansatte præster ved hoffet og sammenligner med øvrige kendte oplysninger, kan man se at Gråsten Slotskirke er indviet omkring 1698 af præsten Joh. Paschius. Den gamle kirkeklokke med årstallet 1698 hænger stadig i tårnet. De fleste kirkeklokker fra den tid er blevet omsmeltet til kanonkugler, men hertugerne har holdt hånden over denne.

Selve bygningen omtales af slotsgartner Hans Petersen i 1772. Her omtales bygningen som et sted, hvor der har stået et ridehus og et selvstændigt hus kaldet ”Wandrath”. Et ”Wandrath” er betegnelsen for en stald med plads til korn og andre afgrøder. Før indretningen til kirke har bygningen været delt i 2 etager og har haft bjælkeloft. Dette fremgår af de gamle vinduesspor, af hvilke stueetagens går op under pulpiturets gulv, og de øverste til dels er bevaret over det smukke gipsloft. Flere steder kan man tillige se en opbygning i bindingsværk.

Gråsten Slotskirke omtales endvidere som ”nach Brabantschen Jesuiter-Kirchen”, den noget større Jesuiterkirke i Antwerpen.

I både 3 årskrigen (1848-1850) og krigen 1864 blev Gråsten Slotskirke anvendt som lazaret for sårede soldater. Under 2. Verdenskrig var kirken opbevaringsrum for slottets inventar, idet Gråsten Slot blev anvendt til nogle af de mange tyske flygtninge.

Rundvisning

Når man kommer til Gråsten Slotskirke for første gang, venter der en overraskelse. Man ankommer gennem døren til våbenhus/forgangen fra slotsgården. Her ser man et rum med en større dør mod højre til kirkerummet, samt to flotte sprossevinduer, hvor underdelen kan åbnes ved at hæve den. Under disse vinduer er der faktisk en dør, at således man kan åbne til kirkerummet i en væsentlig større bredde. Denne detalje ses også i Augustenborg Slotskirke. Ser man til venstre i våbenhuset/forgangen er her opgang til pulpituret og orglet, samt toiletter og dåbsventerum.

I kirkerummet venter overraskelsen. Det lyse, lange og høje rum er omkranset af pulpitur, belagt med bladguld. Loftet et opdelt i 3 cirkler med smukt dekorerede gipslofter. Væggene er beklædt med malerier med motiver fra både det nye og gamle testamente. Midtfor på den venstre side ses prædikestolen, igen belagt med bladguld. På væggen bag prædikestolen ses et portræt af Martin Luther og et af Melanton (De Augsburgske breve). Der har været 5 runde malerier på prædikestolen. Disse er forsvundet i forbindelse med de gange, hvor Gråsten Slotskirke blev anvendt til lazaret.

Over prædikestolen ses den oprindelige himmel. Himlen har tre plus to halve frie sider af en regelmæssig ottekant med en smal frise, kantet af profiler. Over de tre sider, der springer frem for pulpituret, står store englebørn med lidelsesredskaber, mens acanthusbøjler over hjørnerne mødes om korsstammen og sammenbindes af vægtige bladguirlander, hver med en stor blomst (rose, solsikke). Under loftet ses en strålesol i trekant. Krucifikset hviler på himlens loft. Kristusfiguren er udført med vægt på et korrekt anatomisk udseende. Himlen falder naturligt ind i udsmykningen af pulpituret.

Foran prædikestolen er døbefonten placeret. Den er fra ca. år 1700. Kun kummen er oprindelig. Den er lavet af sort, rødspættet porfyr. Kummen har været flækket (under anvendelsen som lazaret i 1864) og er i dag sat sammen med en fuge på en ottekantet fod af træ.

I pulpituret overfor prædikestolen er herskabsstolen. I loftet over herskabsstolen ses et maleri af Jesu himmelfart med en rød fane med hvidt kors. Samme billede er i alteret. Dog er fanen i dette maleri rød uden hvidt kors. Det skal også nævnes, at det næppe er nogen tilfældighed, at herskabsstolen sidder over prædikestolen og folkets pladser. Som adelig var man nærmere gud. –Og var det ikke alt, der faldt i god jord hos herskabet, kunne man naturligvis lukke vinduerne til. I en periode under Hertugen af Augustenborg blev våbenhuset anvendt som herskabsstol. På dette tidspunkt var der indgang gennem dørene midtfor med udgang til slotsgården samt fra havesiden. Det var naturligvis kun kirkegængere af en vis stand, der havde lov til at anvende indgangen fra slotsgården. Når man ser dørene er det kun højre dør, der kan anvendes. De to øvrigt viste ”døre” er kun for at skabe en symmetri. Når man ser fra slotsgården, er her et af de mange malede vinduer.

Alteret

Altertavlen er smukt udskåret af snedkermester Peter Petersen, Tønder. Den er meget pompøst skåret i træ, belagt med bladguld. Den er delt i to etager med et topstykke. Den indeholder 4 malerier, udført olie på lærred, men efter restaurering opsat på hårde plader. Billederne viser nadveren, begrædelsen, opstandelsen og himmelfarten. I nicher på venstre og højre side står legemsstore figurer af Moses og Aron. På storgesimsen er der statuetter af Kristus med verdenskuglen samt Johannes Døberen. De fire evangelister står over storstykkets sidefelter.

Øverst på altertavlen, næsten klemt under loftet, ses Ahlefeldts krone.

Alterbordet er udsmykket med et smukt alterklæde i rød silke, med reliefbroderi af en due i cirkelkors, samt applikationen ”Æret være Gud i det højeste”. Dette er sammen med en messehagel i samme materialer, syet af Dronning Ingrid og givet Gråsten Slotskirke i  1943. (Kongehuset opholdt sig ikke på Gråsten under den tyske besættelse.)

Alterklædet dækker et alterbord, lavet af de simpleste materialer, mursten og brædder. Dog i den højre gavl af alterbordet er en kuriositet. Her har en af soldaterne, der var på lazarettet her i 3 års krigen, ridset Kong Frederik den 7. ’s monogram, samt skrevet ”LEVE”. Herunder er ridset en orm med en tysk pickel-hjelm, med lænke og kugle. Ved siden af denne inskription er ridset ”HERTUG LANDSFORRÆDDER”.

Bag alterbordet er et hulrum. Det kan tænkes, det har været anvendt til at anbringe værdier i.

Gråsten Slotskirke har en bibel, der er blevet givet til Slotskirken af en af omegnes landmænd. Det er en bibel, der er helt unik, og på titelbladet står at den er givet af Kong Frederik den 3.. Biblen er blevet restaureret og opbevares særskilt, når der ikke er gudstjeneste.

Blandt kirkesølvet er to smukke sølvvaser givet af Dronning Ingrid i 1996 ved hendes 60 års jubilæum på Gråsten Slot.

Malerierne

Langs vægge og lofter, både over og under pulpituret hænger der malerier med bibelske motiver. Billederne der er malet efter katolske lærebøger, og formodentlig af hollandske malere, er med motiver fra både det gamle og det nye testamente.

Loftet

Loftet er delt i tre cirkler med stuk dekorerede hvælv. Den nærmest alteret viser bebudelsen, den midterste treenigheden og sidst dommedag. Lofterne er ophængt i et sindrigt system af små lister og brædder på nogle meget store loftsbjælker, der løber i hele kirkens længde. Dronning Ingrid havde i forbindelse med restaureringen omkring 1940 en ganske markant indflydelse på disse hvælv. Hun havde en formodning om at farverne ikke var de markante hvide og mørkeblå farver med malet guld, men derimod sarte blå farver og bladguld. Det blev fundet under lagene, så nu ser man de oprindelige loftsdekorationer. Samme forhold gjorde sig i øvrigt gældende omkring de 12 søjler, der bærer pulpituret. De var malet hvide, og dekoreret med guldmaling. Dronning Ingrid bad malermester Carstensen skrabe lidt i malingen, og herefter kom den marmorlignende bemaling, som kan ses i dag.

Dagligt brug

Gråsten Slotskirke anvendes af både den danske og tyske menighed til gudstjenester, bryllupper og koncerter mv.. Den 6. juni 1998 var Gråsten Slotskirke rammen om Prinsesse Alexandra og Grev Jeffersons bryllup. Dronning Ingrid tilbød at holde deres smukke fest på Gråsten Slot. Her var slotskirken fyldt af de mange gæster fra ind- og udland samt pressen.

Den anvendes ikke til begravelser. I Gråsten foregår disse i kapellet ved kirkegården eller fra Adsbøl Kirke 2 km øst for Gråsten.

Der kan være ca. 375 mennesker i kirken, heraf er der plads til 60 personer i pulpituret.

Præst ved Gråsten Slotskirke er Jens Barfod siden 1979.

Gråsten Slot er en af Sønderjyllands kendeste og smukkeste turistattraktioner. Den perfekte beliggenhed i umiddelbar nærhed af natur, sø, fjord og ikke mindst den driftige handelsby Gråsten.

Åbningstider

Hvem er online

Vi har 10 gæster og ingen medlemmer online